mandag, oktober 31, 2005

1. uhelds-projekt er færdigt


Her er så beviset. Halsedissen er færdig og den passer rimelig synes jeg - selv ovenpå nattøjet! Jeg har strikket den i Duo-rester: det brune/beige fra Claudia og den mørke koksgrå fra Pisa. Duo-resterne passer perfekt til flyverdragten, som er sort/beige. Dejligt at få tømt restekurven lidt også. Tænk sig at sådan en lille hurtig sag, kunne få mig helt op at køre. Nu er den færdig, så nu venter vi bare på frost og sne.






Her ligger kauni-sjalet som det ser ud lige nu. Det lille nøgle (vejer 48 g!) er det garn jeg har været nødt til at vinde af, for at få striberne/farverne til at passe, men det passer heldigvis sådan, at jeg kan få det strikket med til sidst - god måde at få garnet til at "holde længe" - strikke, trævle op, strikke, trævle op, strikke.....................
Sidst men ikke mindst - i går aftes/nat lykkedes det mig at få samlet ryg og forstykke på japansk rib på en rundpind, så nu skal der bare strikkes rundt i forskellig rib, indtil jeg når ærmegabet og rundingen forneden er blevet som jeg gerne ville ha' det, så ny lysner det virkelig. Billede af starten på den japanske rib, må i få senere.

Jeg valgte at la' vær med at strikke i et par dage. Kiggede lidt i bøger og opskrifter, fandt en masse jeg gerne ville lave, men vidste også med mig selv, at de ufærdige ting her ville irritere mig, så der var ingen vej udenom. Frem med strikkepindene og det ser ud til at det hele - forhåbentlig - ender godt. Dejligt at høre i jeres kommentarer, at det ikke kun er mig som har krise engang imellem.


Lige her til allersidst skal i se Fredes nye soveplads. Han har det med at vælge forskellige steder at sove og så bliver de yndlingspladser for en stund. Da den her kurv blev sat på gulvet, skulle det være hans nye soveplads, men den SKAL væltes først. Den her skøre kat passer vist som hånd i handske med resten af familien - vi er også lidt småskøre......

7 kommentarer:

  1. Det er da klart han er nødt til at tilte kurven først...., ellers får han umanerligt ondt i stængerne hvis de skal stritte opad under hele middagsluren!
    Respekt for at du blev ved med umulighederne. Sejrsrusen er ubeskrivelig når man endelig vinder over de uregerlige masker.

    SvarSlet
  2. Anonym8:05 PM

    Den halsedisse bruges også flittigt her, strikket af under et nøgle Opal...perfekt efterårs-'disse. :o)
    Og Frede...jamen, man SKU' være kat i sit næste liv.

    SvarSlet
  3. Anonym8:55 PM

    Sådan! Skønt at få has på det man er blivet lidt småsur på. Og der er ikke noget som håndarbejdsblade i kriser!!!!
    :-) Britt

    SvarSlet
  4. Jamen Jane dog, en strikkedepression er bestemt ikke rar at ha', men det ER da godt at du er ovre det igen.
    Jeg forstår bare ikke det med en ret og en vrangside på Kauni'en??
    Må indrømme at jeg bare strikker løs på den!
    Glæder mig til at se Japansk rib, har været ved at lave strikkeprøve, men det passede ikke. Skal nok ha' fat i originalgarnet, selvom blusen gerne måtte blive lidt større end i opskriften.
    Vi ses forhåbentlig snart.
    Kh Kirsten

    SvarSlet
  5. Godt at du var stædig ! Han ser bare glad ud, den lille knægt ;-) Og så griner vi stadig af Frede, men må gi' Sanne ret:Det ville gøre ondt med benene liige i vejret!
    Glæder mig til at se billede af den japanske rib. Kh Susanne i Silkeborg

    SvarSlet
  6. Anonym12:48 PM

    Hej Jane
    Hvor ser halsedissen bare flot ud. Og rigtig praktisk fordi den er så stor. Hvor har du fundet opskriften?
    Hilsen Maiken

    SvarSlet
  7. Hej Jane, flot halsedisse og det der kauni ser da heller ikke værst ud, glæder mig til at se det færdige..

    knus fra Helle

    SvarSlet